Padel er en sport, som kombinerer action med sjov og social hygge. Det er en fantastisk sport for spillere i alle aldre og med forskellige forudsætninger, fordi det lynhurtigt kan læres. De fleste spillere vil efter bare en halv time have grundspillet på plads, så de kan nyde spillet og udvikle sig derfra.
I padel er det hverken nødvendigt at være voldsomt stærk eller teknisk dygtig – og en fantastisk serv er heller ikke det vigtigste (som f.eks. i tennis). Derfor er det et ideelt spil for både mænd, kvinder og børn. Det er vigtigt at have et godt overblik, da pointene ofte vindes af det hold, som har den rigtige strategi.